Bæredygtighed

Bæredygtighed i transport

Vi ved, at transport altid vil have et miljøaftryk. Derfor tager vi ansvar og bidrager aktivt til en grønnere fremtid – hver gang vi indgår en aftale.

Vi planter for fremtiden

Som en del af vores grønne initiativ planter vi 25 træer for hvert gennemført projekt. Træerne bliver sat i jorden på dansk landbrugsjord og er nøje udvalgt for deres evne til at optage CO2 og fremme biodiversitet.

Det betyder, at når du samarbejder med LOG Advisor, investerer du ikke kun i en stærkere transportaftale – du er også med til at skabe en positiv forskel for klimaet og kommende generationer.

25 træer pr. gennemført projekt

+1000 træer plantet allerede

Fokus på CO2-optagende træsorter

Små handlinger kan skabe store forandringer – og sammen kan vi gøre en forskel.

VIRKSOMHEDER DER VÆLGER OS

ANSVARLIGHED

Trasborg skoven

Trasborg Skov, beliggende på den jyske højderyg, blev grundlagt af teglværksarbejder Jens Peter Nielsen i cirka 1870 som en del af jysk skovdyrkning efter krigen i 1864. Oprindeligt bestod området af landbrug og hede. Skoven gik i arv gennem generationer, men mistede til sidst ejernes interesse.

I 1971 købte Peter Peschardts far skoven, som dengang var 22 hektar. Gennem opkøb af tilstødende jord er Trasborg Skov i dag vokset til 48 hektar.

“Trasborg Skov er ikke blot en del af min opvækst, men også et symbol på vores engagement i bæredygtig udvikling. Vi inviterer alle til at støtte vores projekt for en grønnere fremtid.”

 

– Peter Peschardt, Stifter

At plante træer i Trasborg Skov er en konkret måde at give tilbage til naturen på. Hvert træ, der plantes, er et skridt mod at neutralisere det aftryk, som transportsektoren efterlader på miljøet. I Trasborg Skov arbejder vi med en blanding af lokale og hurtigt voksende træsorter for at sikre både biodiversitet og effektiv CO2-absorption.